Bryllupsblomster designet til jeres dag
Hos Stilk arbejder vi med blomster som en del af helheden — ikke blot som dekoration. Vi ser på rummet, lyset og den stemning, I ønsker at skabe, og sammensætter herefter blomster, der understøtter det samlede udtryk. Resultatet er blomster, der ikke tager unødig opmærksomhed, men som alligevel står skarpt med karakter.
Vi designer ikke blot enkeltstående elementer — vi skaber en sammenhængende oplevelse. Fra brudebuketten til bordopdækningen og de stemningsskabende installationer formes et gennemført udtryk, hvor hver detalje understøtter den samme visuelle fortælling.
Vi tager udgangspunkt i jeres stil
Klassisk og Elegant
Det klassiske design er også det som man oftest forbinder med et traditionelt bryllup, med de hvide farver, og elegante udseende. Her er det også muligt at tilføje lidt farver, så det heller ikke bliver alt for hvidt.
Farverig og livlig
Den farverige og livlige stil, er til dig der gerne vil have sat lidt gang i brylluppet, og ikke er genert overfor at bryde de traditionelle normer, men i stedet udtrykke sin helt egen personlige stil.
Mark stilen
Markstyle brudebuketten der er rimmeligt haveinspireret. Brudebuketten bindes dermed i en løs/let stil, hvor man oftest kan se de grønne stilk, som giver udtryk af man selv har plukket den.
Brudebuketten
Brudebuketten er en helt særlig buket, som skal afspejle jer, jeres historie og den stemning, I ønsker på dagen. Derfor vejleder vi typisk ud fra to forskellige tilgange.
Den første mulighed er, at vi tager en personlig snak med bruden om ønsker, stil og detaljer, så buketten bliver skabt præcis med hendes vision for øje.
Den mere traditionelle løsning er, at gommen står for bestillingen af brudebuketten. Her lægger vi vægt på at få indblik i brylluppets samlede udtryk samt brudens personlige stil, så vi får skabt det helt rette udtryk.
Book et bryllupsmøde
Et bryllup består af mange detaljer og blomsterne er med til at samle stemningen og det visuelle udtryk på dagen. Til et bryllupsmøde taler vi om jeres ønsker, stil, farver og den atmosfære, I gerne vil skabe, så blomsterne føles som en naturlig del af helheden.
Uanset om I har en klar vision eller blot enkelte idéer, hjælper vi med at forme et gennemført blomsterunivers, der passer til både lokation, sæson og fortællingen om jer.
Mødet giver plads til inspiration, sparring og konkrete løsninger — fra brudebuket og borddekorationer til installationer og de små detaljer, der binder det hele sammen.