Abonnementsbetingelser

Abonnementsbetingelser

Generelt

Disse abonnementsbetingelser gælder for aftaler mellem STILK Copenhagen og en forbruger (herefter “Kunden”) om løbende abonnementer købt via STILKs hjemmeside.

Abonnementsbetingelserne supplerer STILKs almindelige handelsbetingelser. Ved uoverensstemmelse vedrørende selve abonnementsforholdet gælder disse abonnementsbetingelser, mens STILKs almindelige handelsbetingelser i øvrigt finder anvendelse.

Kunden skal være fyldt 18 år for at indgå en abonnementsaftale.

Abonnementets omfang og leveringsfrekvens

Abonnementet omfatter de produkter og den leveringsfrekvens, som Kunden vælger ved bestillingen. Kunden kan vælge levering ugentligt, hver 2. uge eller månedligt.

Det konkrete indhold, pris, første leveringsdato og øvrige oplysninger om abonnementet fremgår af produktbeskrivelsen og bestillingen.

Abonnementet fortsætter automatisk med den valgte leveringsfrekvens, indtil Kunden opsiger det.

Betaling

Stilk Copenhagen modtager abonnements betalinger med Visa/Dankort, Visa og Mastercard.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Betaling for abonnementet sker automatisk forud for hver levering via den betalingsmetode, Kunden har registreret i forbindelse med oprettelsen af abonnementet.

Første betaling trækkes forud for den første levering. Hvis Kunden opretter abonnementet på én dato, men vælger en senere dato for første levering, trækkes betalingen derfor ikke nødvendigvis på bestillingsdagen, men først forud for den valgte første levering.

Herefter trækkes betaling automatisk forud for hver kommende levering i overensstemmelse med Kundens valgte leveringsfrekvens: ugentligt, hver 2. uge eller månedligt.

Alle priser fremgår på hjemmesiden og er angivet i danske kroner (DKK) inklusive moms, medmindre andet udtrykkeligt er oplyst.

Kunden er ansvarlig for, at det registrerede betalingsmiddel er gyldigt, og at der er tilstrækkelige midler til betaling.

Betalingsmidler og reservation

STILK modtager de betalingsmidler, der fremgår af checkout på tidspunktet for bestillingen.

Ved anvendelse af betalingskort kan Kundens bank eller kortudsteder reservere det beløb, der skal betales. Reservationens varighed afhænger af korttype og kortudsteder. STILK kan ikke ophæve en reservation foretaget af Kundens bank eller kortudsteder.

Kundens konto

Kunden kan administrere sit abonnement via sin brugerkonto på hjemmesiden. Kunden er ansvarlig for at holde sine kontakt-, leverings- og betalingsoplysninger opdaterede.

Loginoplysninger er personlige og bør opbevares sikkert, så uvedkommende ikke får adgang til Kundens konto.

Opsigelse af abonnement

Abonnementet kan opsiges direkte via Kundens konto på hjemmesiden.

Opsigelsen skal gennemføres, inden betalingen for den næste levering er gennemført, hvis Kunden ønsker at undgå den pågældende levering. Når abonnementet er opsagt, foretages der ikke yderligere automatiske betalinger eller leveringer efter allerede betalte leveringer.

En allerede gennemført betaling tilbagebetales som udgangspunkt ikke som følge af almindelig opsigelse. Dette begrænser ikke Kundens lovbestemte rettigheder, herunder fortrydelses- og reklamationsrettigheder.

Ændring af abonnement

Hvis funktionaliteten er tilgængelig på Kundens konto, kan Kunden foretage de ændringer af abonnementet, som hjemmesiden giver mulighed for. Ændringer skal foretages inden den relevante betaling eller behandling af den kommende levering for at kunne få virkning for denne levering.

Mulighederne for at ændre eksempelvis leveringsoplysninger, frekvens eller andre abonnementsvalg fremgår af Kundens konto og den konkrete abonnementsopsætning.

Pris- og vilkårsændringer

STILK kan ændre priser og øvrige vilkår for abonnementet. Væsentlige ændringer til ugunst for Kunden varsles med rimeligt varsel og som udgangspunkt mindst 30 dage før, ændringen træder i kraft.

Hvis Kunden ikke ønsker at fortsætte abonnementet på de ændrede vilkår, kan abonnementet opsiges via Kundens konto inden ændringens ikrafttræden. Ændringer, der alene er til fordel for Kunden, kan træde i kraft uden særskilt opsigelsesret.

Levering

Levering sker i overensstemmelse med den leveringsfrekvens og første leveringsdato, Kunden har valgt ved bestillingen.

Leveringsform, leveringsområde, eventuelle leveringsomkostninger og øvrige praktiske leveringsvilkår fremgår af STILKs almindelige handelsbetingelser og de oplysninger, der vises ved bestillingen.

Kunden er ansvarlig for, at leveringsoplysningerne på Kundens konto er korrekte og opdaterede.

Hvis levering ikke kan gennemføres

Hvis en levering ikke kan gennemføres på grund af forhold hos Kunden, eksempelvis forkerte eller mangelfulde leveringsoplysninger eller manglende adgang til leveringsstedet, gælder STILKs almindelige handelsbetingelser for håndteringen af leveringen og eventuelle ekstra omkostninger.

Sæson, sortiment og variationer

STILKs produkter kan være afhængige af sæson, tilgængelighed og naturens variationer. Det konkrete produkt kan derfor variere fra billeder og tidligere leveringer, uden at dette i sig selv udgør en mangel, når produktets overordnede karakter og værdi svarer til det bestilte.

Hvis et bestemt produkt eller materiale ikke er tilgængeligt, kan STILK foretage rimelige substitutioner i overensstemmelse med de almindelige handelsbetingelser.

Fortrydelsesret

Kundens fortrydelsesret følger den til enhver tid gældende forbrugerlovgivning og STILKs almindelige handelsbetingelser.

Fortrydelsesrettens omfang kan afhænge af, hvilke produkter abonnementet omfatter. Der kan blandt andet gælde undtagelser for varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt, eller som efter deres karakter ikke kan returneres.

Ønske om at gøre brug af en gældende fortrydelsesret skal meddeles tydeligt til STILK på info@stilk.dk.

Reklamation

Kundens lovbestemte reklamationsrettigheder gælder for produkter leveret som led i abonnementet. Reklamation over fejl eller mangler skal ske inden for rimelig tid efter, at Kunden har konstateret forholdet.

Ved reklamation kontaktes STILK på info@stilk.dk. Kunden bør oplyse ordrenummer og beskrive problemet og kan blive bedt om at vedlægge billeder eller anden relevant dokumentation.

STILKs almindelige handelsbetingelser indeholder de nærmere vilkår for reklamation.

Personoplysninger
STILK behandler de personoplysninger, der er nødvendige for at oprette og administrere abonnementet, gennemføre betalinger, levere ordrer, yde kundeservice og opfylde gældende lovgivning.
Nærmere oplysninger om behandling af personoplysninger, Kundens rettigheder og eventuelle databehandlere fremgår af STILKs privatlivspolitik.

Klagemuligheder
Hvis Kunden ønsker at klage over en vare, levering eller anden del af abonnementet, opfordres Kunden først til at kontakte STILK på info@stilk.dk, så parterne kan forsøge at finde en løsning.
Hvis en løsning ikke kan findes, gælder de klagemuligheder, der fremgår af STILKs almindelige handelsbetingelser og den til enhver tid gældende forbrugerlovgivning.

Kontakt
STILK Copenhagen
Gasværksvej 1
1656 København V

E-mail: info@stilk.dk
Telefon: +45 24 65 03 47
CVR: 42740179

Info om abonnementer

Størrelse og sammensætning

Vælg et beløb og de buketter du kan lide, og vi tilpasser buketten derefter.

Vi er kendt for fri hånd koncept, som indebærer at du vælger de buketter du kan lide. Ud fra disse, inspireres vi til at kreere din personlige buket. På den måde kan vi skabe noget et udtryk, særligt til dig.

Det er her, vi virkelig får lov til at gøre det, vi elsker allermest: At være kreative. Med udgangspunkt i sæsonens smukkeste blomster, farver og former, skaber vi en buket, der får sit helt eget levende udtryk.

Et klik er mere end tusinde ord hér. Blomster kan i forvejen sige mere end ord, så med få klik fortæller du også din florist hvilken retning vi skal arbejde imod samt hvilken genre og stil der tiltaler dig.

Vælg den dato, du ønsker at starte dit abonnement. Fremadrettet leveres dine blomster på samme ugedag ved ugentlig eller 14-dages levering. Ved månedlig levering sker leveringen på samme dato hver måned.

Ønsker du at pause eller opsige dit abonnement, skal dette gøres senest dagen før næste planlagte levering.

Du kan pause dit abonnement via din konto.

Da hver blomst er forskellig i sin form, farve og stadie af udvikling, vil hver buket være unik. Når vi skaber dine buketter, vælger og arrangerer vi stilkene omhyggeligt for at skabe en smuk og livlig sammensætning. Vi tilpasser også buketterne med vores professionelle erfaring og finesse for at sikre, at du får det mest fortryllende resultat med sæsonens bedste blomster.

… Vi lægger mærke til det.

Langvarige abonnementer belønnes indimellem med små STILK-overraskelser og personlige hilsner undervejs.
Indimellem lægger vi en STILK-note med i din buket, og ved længere abonnementer venter små overraskelser. Gaver udvælges med blik for din stil – en stille måde at sige tak, fordi du bliver hos os.

Tak fordi du vælger STILK ♡